Gammelt vinyl - ekspert søges {{forumTopicSubject}}
Så er min ny anskaffede Rega RP3 strikket sammen med min NAD C375BEE og mine to Dali Lector 8 højtalere. Og jeg er ovenud begejstret. Første skive der blev smidt på, var Ben Nichols Last Pale Light in The West (meget akkustisk). Og derefter den nye med Nightwish. Og jeg kan ikke få armene ned i begejstring. Fantastisk lyd.
Der sidder en Elys2 Pick-Up på.
Men så kravlede jeg ned i kælderen og fandt alt mit gamle vinyl frem. Det er 25 år siden det sidst så dagens lys, så jeg må indrømme at hænderne rystede lidt, da jeg hev pladerne ud af deres gemmer. De har stået op hele tiden, så der er ingen skæve skiver. Lugten der mødte mig var lidt indelukket og duftede af oldemors gamle loft, men sleeves var ikke ramt af nogen former for mug eller noget der kunne ligne.
Alt ialt fremtrådte de som de gjorde, sidst jeg så dem, for 25 år siden.
Jeg satte en plade med TV2 på og det første jeg bemærkede var den totale mangel på bund i lyden. Noget skuffet, satte jeg en anden på - med Elvis. Samme problem. Derefter en med Gnags (X - den med "Slingre ned ad Vestergade"). Fuldstændigt det samme.
Nu er jeg i tvivl. Var teknikken, når man smed lyd ned på vinyl så meget anderledes dengang, at bund og bas var helt eller næsten helt udeladt? Eller er vinyl lidt overrated som lagringsmedie?
Hører gerne fra nogen, der virkelig ved lidt om dette.. For jeg sidder med med lidt skuffet fornemmelse....
feb 2007
Følger: 1 Følgere: 1 Emner: 16 Svar: 215
aug 2014
Følger: 1 Følgere: 13 AV-enheder: 1 Emner: 11 Svar: 43
Gammelt vinyl - ekspert søges