Afkobling af højtalere på forskelligt underlag {{forumTopicSubject}}
Hej
Jeg tænkte, det kunne være fedt med en tråd, hvor vi kunne dele erfaringer med de forskellige former for afkobling af højtalere.
Tanken er, at man kunne skrive, hvad man har prøvet af afkobling med forskellige højtalere samt på forskelligt underlag.
Måske vi i sidste ende kunne drage nytte af hinandens erfaringer, såfremt man en dag står med et afkoblingsproblem eller iøvrigt bare ønsker at tweeke sit setup.
Håber ikke ideen er for ambitiøs.
Lad mig starte.
Underlag:
Trægulv - ikke svømmende (underliggende betongulv)
Afkoblingsformer:
SD-fødder, spikes, gummimåtter og ingen
Højtalere:
ProAc Response 3.8 og Focal 1027BE
Erfaringer:
Med ProAc'ene har jeg leget lidt med SD-fødder og sammenholdt dem med de medfølgende spikes.
SD-fødder giver i forhold til spikes på ovenstående underlag en mere kontant/kontrolleret bund. Jeg oplever endvidere, at toppen bliver forhøjet i niveau, mens mellemtonen bliver dæmpet.
Perspektivet bliver samlet set en anelse bedre, mens lyden bliver mere tilbagetrukket, hvorfor jeg oplever, at skulle skrue højere op for at opnå samme effekt i lydbilledet. Resultatet heraf bliver at lyden, grundet den øgede tilbagelænethed bliver en anelse "kedelig" i længden.
Af de ovenstående afkoblingstyper finder jeg de tilhørende spikes de bedste til ProAc'ene, idet der er mere attack og dynamik i lydbilledet.
Associereret udstyr:
Pass Labs Int. 30A, Audia Flight CD One.
Focal 1027BE er en smule speciel, idet højtalerens basport skyder ned i gulvet i en fod, som er åben foran og bagpå.
Med Focal'en har jeg forsøgt mig med gummimåtter (puslegulvet til min babydatter), spikes og ingen afkobling.
Min oplevelse af Focal'en er, at denne model (efter min smag) mangler punch og dybde i bassen.
Gummimåtterne dræbte det dynamik, der måtte være i bunden på højtalerne, mens der med spikes'ene var fint styr på perspektivet, men ingen nævneværdig bas. Blev højtalere stillet direkte på trægulvet uden nogen afkobling oplevede jeg det største punch og anslag i bassen.
Af de ovenstående afkoblingstyper til Focal 1027BE, oplevede jeg det bedste resultat ved ingen af benytte.
Associereret udstyr:
Marantz PM11-S1, Vincent CD-S6MK.
Glæder mig til at læse om andres erfaringer og afkoblingstyper.
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Afkobling af højtalere på forskelligt underlag