Den nye iPhone 12 er blevet lanceret

Den nye iPhone 12 er blevet lanceret

14. okt 2020

Apple-elskere holdt vejret her til aften, for hvad ville der ske på det store pressemøde? Rygterne gik på en ny iPhone, men intet var helt sikkert, og Apple har det med at være kryptiske i forbindelse med deres lanceringer. Dog skete det, alle entusiasterne håbede på, og nu har mange nok fundet kreditkortet frem og forudbestilt iPhone 12

Apple præsenterede til deres lancering af iPhone 12 fire forskellige modeller: Mini, Pro, Pro Max og den normale iPhone 12. Derudover kom der hele ni forskellige farver, og scenen var ligesom sat for udvalget af modeller, men hvordan så det ud, hvis man tog et kig bag facaden – har de formået at leve op til deres vante innovation og nytænkning?

5G og kamera i topklasse hos iPhone 12

Alle forventninger er indfriet og mere til. Apple er kommet ud med en serie af iPhones, som alle kører på 5G, hvilket er banebrydende inde for branchen, og en feature forbrugerne ser frem til med julelys i øjnene. Det betyder, at streaming og online-surfing bliver markant hurtigere, end hvad vi kender det i dag. Denne opgradering rammer ind i de fleste folk hverdage på verdensplan, og der er ingen tvivl om, at denne feature bliver skyld i mange flere køb end ellers.

Ved hver lancering falder snakken på det nye kamera, for kan Apple fortsætte med at udkonkurrerer det ”normale” kamera? Svaret er ja. Den nye iPhone 12 Pro-model er noget i en klasse for sig. Her kommer 4 linser plus lidar scanner, men det slutter ikke her. Apple har forbedret sig på flere områder, og forbrugerne får nu night vision, deep fusion samt meget andet, der gør, at det perfekte billede altid er inden for rækkevidde.

50% hurtigere processor end alle andre smartphones

Presset er enormt, når Apple stiller sig frem på verdensscenen og skal lancere et produkt. Som den klart største spiller på markedet og med det mest værdifulde brand i verden bag sig, må de ikke skuffe, og kun det bedste er godt nok. Netop derfor leverede de igen det bedste på markedet.

Apple præsenterede en A14 Bionic-processor, som er en markant forbedring fra A13, som vi kender, hvilket betyder, at vi nu har en iPhone som er hurtigere, end vi tidligere har oplevet. Den nye iPhone 12 har en 6-core CPU, og det er den hurtigste, der findes i en smartphone på verdensplan. Den er ikke bare hurtigere med et par procenter, men faktisk er den hele 50 % hurtigere end den nærmeste.

Opgraderingen i CPU’en er ikke kun på Pro-modellerne, men det er i hele serien, hvor den nye iPhone 12 i den grad giver andre modeller på markedet kamp til stregen. Fælles for alle modellerne er også deres super retina XDR OLED-skærm, hvor det ved sidste lancering kunne var Pro-modellerne, som kunne prale med OLED.  Og selvom disse modeller beholder OLED-skærmen er det altså en videreudvikling fra sidste model.

IPhone er kommet med en ny model her, som sætter standarden for fremtidige mobiler. 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce