Generelle brugervilkår

Introduktion

Denne side stilles til rådighed af Heymate, Klostergade 56, 8000 Aarhus C, CVR: 39 12 20 49 (herefter Heymate). Når du besøger eller benytter ydelser fra Heymate, accepterer du følgende vilkår:
Denne politik træder i kraft den 26. marts 2012.

Indhold på Heymates hjemmesider

Ved at anvende Heymate indvilger du i ikke at kopiere, ændre eller videredistribuere Heymates hjemmesider eller deres indhold, herunder indhold oplagt af andre brugere. Ligeledes forpligter du dig til ikke at krænke Heymates eller tredjemands ophavsrettigheder, varemærkerettigheder eller andre immaterielle rettigheder.
Ved at oprette indhold, herunder billeder, tekst mv., på Heymates hjemmesider, indestår du for at have den fulde ret, herunder alle immaterielle rettigheder, til dette indhold, og at det pågældende indhold ikke krænker lovgivningen eller tredjemands rettigheder.
Ved oprettelsen af indhold, herunder billeder, tekst mv på Heymate, giver du Heymate tilladelse til fremvisning af dit indhold på samtlige Heymates hjemmesider og mobilapplikationer samt til fremvisning heraf på andre af Heymates internetbaserede services, herunder f.eks. Heymates Twitter- og Facebookprofiler. Billeder, der oprettes på Heymates hjemmesider, vil automatisk få Heymates logo som vandmærke. Vær i øvrigt opmærksom på at indhold på nettet – og på Heymate – kan deles af andre brugere til deres egne sociale profiler på f.eks. Facebook

Rettighedshavere

Såfremt indhold på Heymates hjemmesider krænker andres immaterielle rettigheder, kan rettighedshaveren heraf kontakte Support på support@heymate.dk og anmode om, at det pågældende indhold fjernes eller ændres. Heymate forbeholder sig retten til efter et frit skøn at ændre og/eller slette det pågældende indhold.

Pris og betaling

Heymate opkræver betaling for visse ydelser.
Såfremt Heymate kræver betaling for en ydelse, vil du forud for betaling blive præsenteret for prisen i danske kroner (DKK), inkl. moms, til din gennemgang og accept. Ved betaling med kreditkort, dankort eller på anden måde, vil din betaling blive pålagt et gebyr, som du vil blive oplyst om, forinden du foretager betalingen. Heymate udbyder også abonnementsydelser med automatisk fortløbende betaling.
Heymates priser kan til enhver tid ændres.

Hvis din brugerkonto hos Heymate lukkes eller fryses på grund af overtrædelse af vores brugervilkår, refunderes allerede erlagte betalinger for ydelser ikke, i det omfang ydelsen er leveret eller udført.
Har du problemer med sms-betaling skal du rette henvendelse til Unwire Aps på tlf. 70276527 eller via e-mail på kundeservice@unwire.dk
Har du problemer med kortbetaling skal du kontakte supporten på support@heymate.dk.

Ingen fortrydelsesret for tjenesteydelser

I forbindelse med køb af tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser købt via mobiltelefon, påbegynder Heymate udførelsen af tjenesteydelsen umiddelbart efter købet, hvorefter din 14 dages fortrydelsesfrist ophører fra det tidspunkt, hvor tjenesteydelsen gøres tilgængelig for dig.
Du accepterer, at udførelsen af tjenesteydelsen påbegyndes inden udløb af de 14 dages fortrydelsesret, og at du efter påbegyndelsestidspunktet ikke kan fortryde aftalen.

Brug af Heymates hjemmesider

Som bruger af Heymates hjemmesider og tjenesteydelser, herunder i forbindelse med annoncering samt køb og salg af varer og tjenesteydelser, forpligter du dig til at overholde gældende lovgivning, herunder blandt andet aftalelovens-, forbrugeraftalelovens-, købelovens- og markedsføringslovens regler. I forbindelse med annoncering for salg af varer og tjenesteydelser, forpligter du dig særligt til at oplyse om og overholde forbrugeraftalelovens regler om 14 dages fortrydelsesret.

Heymates rolle

Heymate er ikke involveret i aftaler om køb og salg af varer og tjenesteydelser, der indgås mellem køber og sælger på Heymates hjemmesider. Heymate er ikke selv sælger eller leverandør af de pågældende varer og tjenesteydelser og påtager sig ikke noget ansvar for varer eller ydelser, som annonceres og sælges via Heymates hjemmesider.
Størstedelen af indholdet på Heymates hjemmesider er brugergenereret, og Heymate kan derfor ikke garantere for nøjagtigheden, kvaliteten eller lovligheden af det brugergenerede indhold på Heymates hjemmesider. Heymate forbeholder sig dog den fulde ret til efter et frit skøn at slette indhold eller dele heraf, herunder brugergeneret indhold på sine hjemmesider, uanset årsagen hertil.

Heymates ansvar

Som bruger på Heymates hjemmesider, indvilger du i at friholde Heymate for ethvert ansvar i forbindelse med dine handlinger på Heymates hjemmesider, herunder (men ikke begrænset til) handlinger i forbindelse med annoncering samt køb og salg af tjenesteydelser, der indgås mellem køber og sælger på Heymates hjemmesider. Du indvilliger ligeledes i ikke at holde Heymate ansvarlig for handlinger, som andre brugere foretager sig på Heymates hjemmesider, herunder (men ikke begrænsning til) handlinger i forbindelse med annoncering samt køb og salg af tjenesteydelser, der indgås mellem køber og sælger på Heymates hjemmesider.
Heymate er en åben kommunikationsplatform med brugergenereret indhold, og Heymate er derfor ikke ansvarlig for brugernes oprettelse af indhold, herunder tekst, billeder, videoklip mv., som måtte krænke lovgivningen eller tredjemands rettigheder.
Af samme grund kan Heymate ikke mødes med noget krav på erstatning for tab, skader eller krænkelser, opstået som følge af brugergenereret indhold på sine hjemmesider.
Heymate garanterer ikke for adgangen til Heymates ydelser eller hjemmesider, ligesom Heymate ikke garanterer for sikkerheden af denne adgang eller for at opretholde en kontinuerlig adgang hertil. Af samme grund fraskriver Heymate sig, i det omfang lovgivningen tillader det, ethvert ansvar for tab eller skader, der måtte opstå i forbindelse hermed.
I det omfang lovgivningen tillader det, fraskriver Heymate sig udtrykkeligt alle garantier og indeståelser, udtrykkelige eller implicitte samt lovgivne, for indholdet af Heymates hjemmesider samt de af Heymate leverede ydelser.
I det omfang lovgivningen tillader det, fraskriver Heymate sig ethvert direkte eller indirekte ansvar for tab eller skader, herunder tab af penge, data, goodwill, omdømme med videre, der måtte opstå ved brug af adgangen til Heymate eller af de ydelser der stilles til rådighed på Heymates hjemmesider.

Force majeure

Uanset ovenstående er Heymate særligt ikke erstatningsansvarlig for tab, som skyldes: Nedbrud i og/eller svigtende adgang til IT-systemer eller ødelæggelse/beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset at det er Heymate, der står for driften af systemerne: Svigt i strømforsyning eller telekommunikation hos Heymate, lovindgreb, terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking), uroligheder, oprør, sabotage, krig, naturkatastrofer, uventede prisstigninger, strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Heymate selv eller dennes organisation, og uanset konfliktens årsag og udbredelse.

Ansvarsmaksimering

Såfremt Heymate bliver fundet erstatningsansvarlig til trods for de foregående afsnit, er Heymates erstatningsansvar såvel i- som udenfor kontrakt (hvad enten dette ansvar er opstået ved uagtsomhed eller på anden måde) begrænset til det største af (a) den samlede betaling til Heymate i de 12 måneder forud for den sag, der giver anledning til erstatningsansvar, eller (b) DKK 1.000.
Denne ansvarsbegrænsning gælder ikke for forbrugere.

Personlige oplysninger

Som bruger af Heymates hjemmesider, indvilliger du i, at Heymate (den dataansvarlige) indsamler, overfører, lagrer og anvender dine personlige oplysninger på servere placeret i Danmark eller andre steder i verden, som nærmere beskrevet i datapolitikken. Du er ansvarlig for, at dine personlige oplysninger er nøjagtige samt at beskytte oplysninger omkring din adgangskode. Såfremt du får mistanke om, at din adgangskode er blevet misbrugt, bør du straks kontakte support på support@heymate.dk, for at få ændret din adgangskode.

Generelt

Disse vilkår og andre relaterede vilkår, der er angivet på Heymates hjemmesider, udgør hele aftalen mellem Heymate og dig og erstatter alle tidligere aftaler. Denne aftale reguleres af lovgivningen i Danmark og er undergivet dansk værneting. Bortfald af en eller flere betingelser ved ugyldighed medfører ikke automatisk bortfald af vilkårene i deres helhed.

Ændringer eller rettelser

Heymate kan til enhver tid skriftligt ændre eller rette disse vilkår. Ændringerne eller rettelserne vil træde i kraft på det førstkommende af følgende tidspunkter: (a) næste gang du tilføjer eller ændrer indhold på Heymates hjemmesider, eller (b) 30 dage efter ændringen af vilkårene.

Send spørgsmål, kommentarer eller klager til support på support@heymate.dk.

Heymates datapolitik


Heymates håndtering dine personlige oplysninger er beskrevet i denne datapolitik. Dine personlige oplysninger er alle oplysninger, der kan anvendes til at identificere dig, herunder navn, adresse, køn, e-mailadresse mv. Heymate indsamler, bruger og deler personlige oplysninger for at administrere og drive Heymates hjemmesider og beskytter dine personoplysninger med henblik på, at du kan føle dig tryg og sikker. Heymate, Klostergade 56, 8000 Aarhus C, CVR: 39 12 20 49, (herefter Heymate) er ”dataansvarlig” og dermed ansvarlig for dine personlige oplysninger.

Indsamling

Såfremt du vælger at give Heymate personlige oplysninger, samtykker du til overførsel og lagring af disse oplysninger på Heymates servere.
Vi kan indsamle og lagre følgende oplysninger:

  • afhængig af den ydelse, du benytter, og de oplysninger, du vælger at give så som: navn, e-mail-adresse, telefonnummer, adresse, køn, fødselsdato, ting/dyr/mennesker oprettet i på websitet, det forsikringsselskab du benytter og finansielle oplysninger;
  • oplysninger om hvordan du bruger Heymates sider og ydelser, herunder dine transaktioner;
  • statistikker på sidevisninger, trafik til og fra Heymate, annoncedata og standard weblog-oplysninger.

Du giver samtidig samtykke til, at Heymate kan dele dine personlige oplysninger med koncernforbundne selskaber eller tjenesteudbydere der hjælper Heymates forretningsaktiviteter.

Anvendelse af oplysninger

Heymate benytter oplysningerne til at:

  • udbyde vores ydelser;
  • løse konflikter;
  • opkræve gebyrer;
  • finde og løse problemer ved Heymates hjemmesider og ydelser;
  • tilskynde til sikker handel og håndhævelse af Heymates politikker;
  • tilpasse dine oplevelser, måle interessen for Heymates ydelser, forbedre Heymates ydelser og informere dig om ydelser og opdateringer;
  • tilpasse og informere om markedsførings- og salgsfremmende tilbud til dig i henhold til dine præferencer.

Beskyttelse af oplysninger

Heymate sælger eller videregiver ikke dine personlige oplysninger til tredjemand til brug for deres markedsføringsformål uden dit udtrykkelige samtykke.
Undtaget er videregivelse til koncernforbundne selskaber eller tjenesteudbydere der hjælper Heymates forretningsaktiviteter.
Heymate har lov til at videregive personlige oplysninger til at efterleve lovkrav, håndhæve Heymates politikker, eller beskytte andres rettigheder, ejendom og sikkerhed.
Heymate kan videregive personlige oplysninger for at reagere på påstande om, at en annonce eller andet indhold krænker andres rettigheder Anmodning om oplysninger af denne art skal rettes skriftligt til Heymate på følgende e-mail-adresse: support@heymate.dk. Oplysningerne udleveres kun til advokat eller politi.

Oplysninger i annoncer og fora

Oplysninger, du lægger ud i forbindelse med din eller andres annoncering eller i andre offentlige fora på Heymates hjemmesider, er offentligt tilgængelige.
Det indhold, du oplyser i en annonce på Heymates markedspladser eller i annonce, og dine kontaktoplysninger (telefonnummer, by og postnummer) bliver stillet til rådighed for offentligheden, således at potentielle købere kan kontakte dig.

Markedsføring, kommunikation og e-mail-værktøjer

Du kan anmode om at modtage markedsføringsmateriale fra Heymate og vores associerede virksomheder, herunder Heymate og strategiske partnere som eksempelvis finansiering- og forsikringsselskaber. Såfremt du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra Heymate, kan du henvende dig til support på følgende e-mail-adresse: support@heymate.dk.
Heymate kan bruge de oplysninger, Heymate har om dig og dine aktiviteter, på Heymates hjemmesider for at tilpasse de meddelelser Heymate sender til dig, samt det indhold og den annoncering Heymate viser på sine hjemmesider.

Cookies

På visse af Heymates hjemmesider, vil Heymate eller vores leverandører anvende cookies (små filer placeret på din harddisk). Heymate tillader ikke, at vores leverandører indsamler personlige oplysninger om dig ved at benytte disse cookies. Disse cookies bliver anvendt til at analysere besøgene på Heymates websier, tilpasse Heymates ydelser, indhold og annoncering, måle salgsfremmende aktiviteter samt fremme tillid og sikkerhed.
Et par vigtige ting du bør vide om cookies er, at:

  • Heymate tilbyder en række funktioner, som kun er tilgængelige gennem brug af cookies.
  • Heymate bruger cookies til at identificere dig og vedligeholde din login-status.
  • Du er altid velkommen til at afvise cookies, hvis din browser tillader det, men dette kan forstyrre din brug af nogle af Heymates hjemmesider eller ydelser. Yderligere information omkring accept af cookies finder du i din browsers hjælpefunktion.

Adgang, ændring og sletning

Du kan se, ændre eller slette dine personlige oplysninger i din brugerprofil på Heymates websites. Du forpligter dig til omgående opdatere dine personlige oplysninger, såfremt disse er ændrede eller ukorrekte.
Såfremt du ønsker at få overblik over hvilke af dine personlige oplysninger Heymate er i besiddelse af, som ikke er tilgængelige i din brugerprofil, kan du rette henvendelse herom til Support på support@heymate.dk. Heymate forbeholder sig retten til at opkræve et rimeligt gebyr for arbejdet i forbindelse med indsamlingen og fremsendelsen af en oversigt over de lagrede personlige oplysninger. Dette beløb vil dog ikke overstige, hvad der er lovligt tilladt.
Heymate sletter dine personlige oplysninger, når Heymate ikke længere har behov for dem til de formål der er beskrevet tidligere, dog således at Heymate i overensstemmelse med lovgivningen bevarer de oplysninger, der er nødvendige til at løse konflikter, håndhæve Heymates politikker og forhindre ulovlig aktivitet.

Sikkerhed

Heymate behandler data som aktiver, der skal beskyttes, og benytter i den forbindelse af værktøjer (kryptering, adgangskoder, fysisk sikkerhed osv.) til at beskytte dine personlige oplysninger mod uautoriseret adgang og videregivelse.
Heymate garanterer dog ikke imod, at tredjemand ulovligt aflytter eller på anden måde skaffer sig adgang til overførsler eller private meddelelser, eller at tredjemand, herunder andre brugere, misbruger dine personlige oplysninger, som de lovligt indsamler fra hjemmesiden.

Tilsynsmyndighed

I Danmark overvåges behandlingen af personoplysninger af Datatilsynet, som kan kontaktes på Borgergade 28, 1300 København K, eller på dt@datatilsynet.dk.

Regler for brugen af Heymates websites


Denne side stilles til rådighed af Heymate, Klostergade 56, 8000 Aarhus C, CVR: 39 12 20 49 (herefter Heymate). Når du besøger eller benytter ydelser fra Heymate, accepterer du følgende vilkår:

Anvendelse

Når du opretter dig som bruger på denne side, besøger denne side eller i øvrigt benytter ydelser fra denne side, forpligter du dig til:

  • at overholde disse vilkår
  • ikke at afgive oplysninger eller information, der er usande eller på anden måde vildledende,
  • at overholde gældende lovgivning, herunder aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven og markedsføringsloven,
  • ikke at krænke tredjemands rettigheder, herunder tredjemands ophavs-, varemærke-, eller andre immaterielle rettigheder, eksempelvis ved at sælge kopivarer, offentliggøre ulovlige musik- eller videofiler, mv.
  • ikke at kopiere, ændre eller distribuere andre brugeres oplysninger eller indhold oprettet af andre brugere;
  • at afholde dig fra at distribuere eller inkludere spam, kædebreve eller pyramidespil,
  • ikke at anvende nogen former for søgerobotter, scrapers eller andre automatiske midler til at få adgang til Heymates hjemmesider og indsamle indhold til noget udenforstående formål uden Heymates udtrykkelige tilladelse;
  • ikke på uberettiget måde at høste eller på anden måde indsamle oplysninger om andre, herunder disses e-mail-adresser eller andre personlige oplysninger;
  • at afholde dig fra at distribuere virus eller andre teknologier, der kan skade Heymate eller brugerne af Heymate, herunder disses interesser, data eller ejendom;
  • ikke at foretage handlinger, der på urimelig måde kan skade Heymates infrastruktur eller forstyrre driften af Heymates hjemmesider;
  • ikke på uretmæssig måde at omgå foranstaltninger, der anvendes til at forhindre eller begrænse adgang til Heymate ydelser;
  • ikke at etablere et link til Heymates hjemmesider på en sådan måde, at indhold herfra gøres tilgængeligt på andres hjemmesider;
  • Generelt at fremtræde med en god og høflig opførsel;
  • Ikke at anvende stødende sprogbrug eller optræden i øvrigt; herunder tilsvining af personer eller firmaer, samt racistiske og stødende indlæg/kommentarer.
  • Ikke systematisk at afgive meget negative stemmer, der kan opfattes som et bevidst forsøg på at genere andre brugere.
  • Ikke at oprette falske brugerkonti;
  • Ikke at foretage kommercielt salg eller erhvervsmæssige aktiviteter i øvrigt (firmasalg) udenfor erhvervskategorien eller på anden måde reklamere for erhvervsmæssige aktiviteter uden for erhvervskategorien.


Såfremt nærværende vilkår overtrædes, forbeholder Heymate sig retten til efter et skøn at foretage spærring og frysning af din brugerkonto. I tilfælde af grovere overtrædelse, vil dette kunne medføre inaktivering af din brugerkonto.

Generel opførsel på siden

Heymate ønsker at gøre samtlige hjemmesider til er rart sted at være for samtlige brugere. Som bruger af Heymate indvilger du derfor i at udvise en venlig og høflig adfærd overfor samtlige aktører, herunder andre brugere og Heymates hjælpeadministratorer.
Heymates websites er for alle, og der er mulighed for at ytre sig frit. Derfor kan Heymate ikke påtage sig ansvaret for brugernes indlæg, billeder, udtalelser og andet indhold, der oprettes af Heymates brugere.
Heymate opfordrer alle brugere til at udvise tolerance og forståelse – også overfor andre holdninger og opfattelser. Det er ikke tilladt at anvende Heymates hjemmesider og fora til offentligt at håne, nedgøre eller irettesætte andre.
Som led heri opfordrer Heymate sine brugere til at anvende et normalt, høfligt og pænt sprogbrug. Ironi og sarkasme skal så vidt muligt tydeliggøres, så misforståelser undgås. Indlæg eller kommentarer, der indeholder grimt sprog, tolereres ikke.
Udhængning af andre brugere, anklager for snyd mv. er ikke tilladt. Såfremt du får mistanke om snyd eller lignende, bedes du kontakte en hjælpeadministrator og support på support@heymate.dk.
Det er ikke tilladt at videregive andres personlige oplysninger, herunder e-mailadresser, navne, adresser mv., via Heymates hjemmesider.
Heymate forbeholder sig den fulde ret til efter et frit skøn at slette indlæg, der findes ulovlige, anstødelige, uønskede eller i øvrigt i strid med nærværende vilkår.
Heymate forbeholder sig retten til at udlevere oplysninger om potentielle ulovligheder til advokat eller politi.

Hjælpeadministratorer

Heymate har tilknyttet en række hjælpeadministratorer, der er private brugere, som hjælper med sidens drift samt kontakten til brugerne.
Som private brugere af Heymate, anvender hjælpeadministratorerne Heymates hjemmesider og ydelser på lige fod med andre brugere og kan ytre sig på egne vegne i overensstemmelse med Heymates brugerbetingelser.
Hjælpeadministratorerne bidrager til at holde ro og orden på Heymates hjemmesider, og de påser så vidt muligt, at brugerbetingelserne overholdes. Hvis du har problemer eller spørgsmål til nogle af de ting, du ser eller oplever på Heymates websites, kan du derfor med fordel skrive til en hjælpeadministrator. Det kan f.eks. være vedrørende dårlig opførsel fra andre brugere, fjernelse af uønsket indhold og kommentarer eller anmodninger om frysning/spærring af brugerkonti, som ikke overholder betingelserne.

Hjælpeadministratorerne har ikke mulighed for at hjælpe brugerne med info og support til oprettelse og aktivering af profiler – herunder betalingstjenester. Ved spørgsmål hertil bedes du kontakte Support på support@heymate.dk.

Eventuelle klager over hjælpeadministratorer kan rettes til Support på support@heymate.dk. Det er ikke tilladt at oprette indlæg på Heymates fora omhandlende enkelte hjælpeadministratorer.

Oprettelse af brugerkonti

Alle, der jævnligt færdes på Heymates hjemmesider, skal have deres egen brugerkonto. Det er ikke tilladt at have flere brugerkonti ad gangen eller at dele en profil mellem flere personer.
Brugerprofiler der er oprettet med henblik på eller anvendes til misbrug kan uden varsel lukkes af Heymate.
Såfremt du får mistanke om, at en brugerkonto er falsk eller anvendes til misbrug, kontakt da venligst en hjælpeadministrator eller Heymates support på support@heymate.dk.

Brug af beskedcenter

Det er muligt at sende andre brugere en besked via beskedcenteret med relevante spørgsmål eller beskeder.
Det er ikke tilladt at bruge beskedcenteret til spam, dvs. fremsendelse af enslydende beskeder til flere end en bruger for at opnå et bestemt formål, eksempelvis at opnå stemmer til sin udfordring. Det er under ingen omstændigheder tilladt at udsende beskeder indeholdende reklame eller markedsføring for egne eller tredjemands varer og tjenesteydelser.
For at kunne bestemme omfang og karakter heraf, forbeholder vi os retten til at gennemlæse beskeder, hvis de anmeldes som spam eller opfanges som spam af vores automatiske filter.
Misbrug af beskedcenteret vil kunne føre til frysning/spærring af brugerkonto eller nedlukning af brugerkonto.

Oprettelse af indhold på siden.

Indhold, der oprettes på Heymates hjemmesider, skal være i overensstemmelse med lovgivningen og ikke stride mod tredjemands rettigheder.
Heymate tillader alene indhold med et sobert indhold, og pornografiske, racistiske, diskriminerende, voldelige eller på andre måder anstødelige billeder eller udtalelser mv. accepteres ikke. Billedmateriale, der gøres tilgængeligt på Heymates hjemmeside må ikke vise kønsdele eller kvindelige brystvorter.
Indhold, der ikke er i overensstemmelse med ovennævnte eller lovgivningen i øvrigt, vil det blive slettet uden varsel, og forholdet vil efter omstændighederne blive politianmeldt. Eksempler herpå er f. eks. salg af ulovlige varer, så som ulovligt fyrværkeri, hælervarer, steroider og lign.

Ophavsret og deling af beskyttet indhold

Det er kun lovligt at uploade billeder, film, musik, tekster mv., hvor du selv har ophavsretten eller har fået tilladelse af rettighedshaveren til at uploade. Ligeledes må der ikke uploades billeder af tredjemand uden tredjemands tilladelse.
Ligeledes er det ikke tilladt at opfordre til at krænke andres immaterielle rettigheder, eksempelvis ved deling af musik mv.

Normal procedure ved overtrædelse

Heymate forbeholder sig den fulde ret til efter et frit skøn slette uønskede indlæg og brugergeneret indhold, der strider mod nærværende vilkår, lovgivningen eller tredjemands rettigheder.
Overtrædes Heymates brugervilkår, forbeholder Heymate sig retten til øjeblikkeligt og efter et frit skøn at spærre/fryse og efter omstændighederne at lukke den pågældende brugerkonto.
Normalt vil Heymate dog følge nedenstående fremgangsmåde:
Brugeren vil modtage en officiel advarsel, og evt. uønsket indhold vil blive fjernet. I tilfælde af gentagelse, vil den pågældende brugerkonto blive frosset i 1-5 dage - og fortsætter den uønskede opførsel, vil brugerkontoen blive lukket.
Oplever du indhold (forumindlæg, videoer, annoncer osv.) der bør slettes fra siden, bedes du kontakte en hjælpeadministrator.

Udstemningssystemet

Under hver profil er der et punkt der hedder ”Misbrug”. Hvis du oplever at en bruger bryder reglerne, og ønsker at gøre brug af udstemmesystemet, skal du:
1. Skrive en fyldig begrundelse
2. Sende et link om det du mener, er i strid med reglerne.
Husk at begrunde udstemmen.
Har en bruger nok ”udstemmer”, bliver hjælpeadministratorerne adviseret om dette, og der tages stilling til hvor grov overtrædelsen er, og hvad der skal gøres.

Brug af Forum

Korrekt postning af Forum-indlæg
Heymates brugere opfordres så vidt muligt til at sørge for placering af indlæg på den hjemmeside og det forum, hvorunder indlægget emnemæssigt hører hjemme.
Heymate forbeholder sig retten til efter et frit skøn at fjerne, flytte eller slette indlæg, som tydeligt er fejlplaceret. Læs altid dit indlæg igennem og tjek, at dit indlæg er skrevet på en god og let forståelig måde, inden du poster det.

Overskrifter til Forum-indlæg

Et indlægs overskrift bør svare til indlæggets indhold.
Såfremt du ønsker en vurdering af din bils værdi kan dit indlæg eksempelvis få overskriften: “Hvad er min bil værd”.
Heymate forbeholder sig retten til at ændre intetsigende overskrifter som f.eks. “Se her”, “hjælp” og lignende til en mere sigende overskrift, efter et frit skøn.

Kommentarer i indlæg

Kommentér kun et indlæg, hvis det har din interesse eller du ønsker at hjælpe. Hvis din kommentar kan opfattes som ren provokation eller i øvrigt er uhensigtsmæssig, bliver den slettet.

Brug af Grupper

Oprettelse af grupper
Enhver bruger kan oprette en eller flere grupper, såfremt Heymates generelle brugervilkår overholdes. En gruppe er en samling af personer med samme interesse.
Opretteren af gruppen er hovedansvarlig for, hvad der foregår i gruppen, og er således ansvarlig for overholdelse af Heymates brugervilkår. Opretteren kan derudover udpege hjælpeadministratorer samt tildele disse rettigheder til administration af gruppen.
Såfremt der fra en gruppe oprettes uegnet, ulovligt eller uønsket materiale, vil dette blive slettet, og gruppen vil efter omstændighederne blive lukket. I særligt grove tilfælde vil gruppens opretters brugerkonto ligeledes blive spærret/frosset eller lukket.

Brug af Markedet

Regler for annoncering
Alene reelle annoncer må oprettes på Heymates hjemmesider. Alle annoncer, der oprettes skal være for varer man selv ejer. Annoncer med varer der sælges på vegne af andre vil blive slettet.
Annoncer fra Erhvervsdrivende skal oprettes i erhvervskategorien. Ved erhvervsdrivende forstås personer eller virksomheden, der er momsregistrerede indenfor det pågældende erhvervsområde.
Såfremt erhvervsdrivende opretter annoncer udenfor erhvervskategorien, forbeholder Heymate sig retten til at spærre, fryse eller slette brugerkontoen. Ligeledes forbeholder Heymate sig retten til at efterfakturere den erhvervsdrivende for betaling for en erhvervsannonce
Markedet er udelukkende beregnet til køb, salg og bytte af varer i de angivne kategorier og skal være relateret til av-enheder. Alle andre varer henvises til www.baboom.dk.

Oprettelse af gallerier

Regler for oprettelse:
  • Det oprettede skal være en av-enhed.
  • Du skal være ejer/have været ejer af det oprettede i galleriet. ( Se desuden "Specifikke vilkår for nogle gallerier")
  • Opret kun én profil til av-enheden - har du flere billeder, du vil vise frem er du velkommen til i stedet at lave et fotoalbum.
  • Du skal have rettighed til at bruge billeder, du uploader.
  • Sørg for at tage gode, skarpe billeder, og tilføj en god beskrivelse. Der er ikke krav for længde af beskrivelse.
  • Opret ikke av-enheden som salgsannonce/reklame for firmaer - her kan du i stedet oprette en annonce i markedet.

Velkomst/afvisning af gallerier
Du kan afvise med 1 point og byde velkommen med op til 10 point. (Hvis du har vundet udfordringer nok)
Afvis kun et galleri, hvis det ikke overholder de ovenstående betingelser.


Hvad kendetegner en god gallerioprettelse?
Der er mange forskellige måder at få lavet et godt galleri på, og der er ikke krav til en bestemt fremgangsmåde, eller at alle punkter skal være opfyldt - men herunder kan du se nogle forslag til, hvad der kan hjælpe dig med at lave en god oprettelse.
  • Sørg for at uploade forskellige billeder, og brug ikke de samme billeder flere gange.
  • Du skal som minimum uploade 5 billeder - men flere gør kun galleriet bedre og mere spændende.
  • Gode og skarpe billeder er altid at foretrække - hvorimod slørede og mørke billeder kan medføre et afvisepoint.
  • En god tekst, hvor du beskriver av-enheden. Du kan fortælle lige hvad du har lyst til om av-enheden i beskrivelsen, og der er ikke krav til længde. Er du i tvivl om, hvad du kan/skal skrive i beskrivelsen, kan du altid finde inspiration hos nogle af de bedst bedømte gallerier på siden.

Min av-enhed er blevet afvist - hvad gør jeg?
På HifiGalleri.dk er det op til brugerne at byde dit galleri velkommen. Hvis dit galleri er blevet afvist, kan du kigge under punktet "Hvad kendetegner en god gallerioprettelse" og få idéer til, hvorledes du kan forbedre dit galleri - og få det stemt ind.

Bedømmelser

Heymate, herunder administrator og hjælpeadministratorer, har ingen indflydelse på de bedømmelser, der gives. Hvis du får en bedømmelse, du ikke synes om, er det op til dig selv, om du vil nulstille dine stemmer eller ej. Heymate behandler således ikke klager over dårlige bedømmelser.
Hvis en bruger konsekvent giver lave karakterer eller stemmesystemet på anden måde misbruges, kan du stemme personen ud og enhver misbrug af hensigten med stemmesystemet vil betyde udelukkelse.

Specifikke vilkår for nogle gallerier

Oprettelse af emner i Galleriet på traktor, kat, hund, hest, lastbil

Du behøver ikke at være ejer af det du lægger i Galleriet (traktor, kat, hund, lastbil). Det er nok at have tilknytning til emnet (f.eks. part eller chauffør) og have tilladelse fra ejeren.

Placering af emner i Galleriet på Scooter og Motorcykel

Crossere, Quadbikes, ATV'er med 150cc og derover samt trikes, henvises til MotorcykelGalleri.dk. Ligeledes hvis betegnelsen på registreringsattesten er "Motorcykel".
Crossere, Quadbikes og ATV'er, der er mindre end 150cc, kan oprettes på ScooterGalleri.dk.

Oprettelse af emner i Galleriet på Baby

Babyen må være max 3 år på billederne. Gruppebilleder og ældre børn henvises til fotoalbum.

Oprettelse af emner i Galleriet på Hest

Vi kræver ikke bevis for stamtavle, hvis hesten er racetypisk. Hvis det vurderes, at heste fra forbund ikke er den pågældende race, og derfor sættes under ”Anden særlig race”, kan du uploade bevis på hestens race, og herefter rette tilbage.

Oprettelse af emner i Galleri og marked på Hund

Hunde der er ulovlige iflg. dansk lovgivning må ikke oprettes på HundeGalleri.dk.
Der kan forekomme profiler med ulovlige hunderacer på HundeGalleri.dk, da de er oprettet før de iflg. loven blev gjort ulovlige at besidde.
Al handel med ulovlige hunderacer samt krydsninger, hvori disse racer indgår, er ikke tilladt iflg. dansk lovgivning og dermed heller ikke på HundeGalleri.dk.
De ulovlige racer er: Pitbull terrier, Tosa Inu, Kangal, Fila Brasileiro, Tornjak, Boerboel, Amerikansk staffordshire terrier, Dogo argentino, Amerikansk bulldog, Centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka, Sarplaninac og Sydrussisk ovtcharka.

Oprettelse af Galleri / fotoprofil på Baboom

Fotoprofilen SKAL være din egen og billederne af dig selv. Du skal være min. 15 år på dine fotos.

Oprettelse af emner i Galleriet på Gnaver

På GnaverGalleri kan du oprette din gnaver, men andre smådyr som kaniner, ildere, pindsvin o.lign. er også velkomne på siden.
Hunde, katte, krybdyr og fugle kan ikke oprettes som profiler. Er du i tvivl om, hvorvidt dit dyr må oprettes på siden, er du meget velkommen til at spørge en hjælpeadministrator.